Brannafhør

Søndmørsposten

Søndmørsposten 19. Februar 1904:

Vi begynner i dag det udførlige referat fra retsmøderne i anledning branden paa Hermetikfabriken. Der er hidindtil afhørt 16 vidner. Retsmøderne vil fortsættes og flere vidner blive afhørte.

1ste vidne, enke Eline Karoline Betrina Vinje, forklarede at hun vaagnede ved at hun hørte ruderne i fabriken smelde i stykker. Hun beboede en kvist i Velles hus ved siden af fabriken. Kvistvinduet vendte mod fabriken, og hun saa lyse luen staa du af fabrikens vinduer – i damperiet syntes hun det var. Hun vækked øieblikkelig beboerne i Velles hus og sprang saa op i Daaebakken for at vække fabrikens maskinist, Ingvald Andreassen. Hensigten med det var, forklarede v., at hun vilde, at maskinisten, som hun vidste havde portnøglen, skulde komme ned og aabne porten, saa man kunde faa gaa i gang med slukningsarbeidet. Da hun kom op til Andreassens hus, var der lys i A.s soveværelse i første etage. Hun bankede paa vinduet, ropte paa Andreassen og fik strax svar. Hun kunde dog ikke se, enten han var oppe eller ei – og heller ikke se, om han var paaklædi. Hun sprang saa ned igjen til Velles hus. Vidnet troede, at fabrikens port var stengt brandnatten, en mand forsøgte at aabne porten, men kom ikke ind. Hun talte med Andreassen brandnatten og han spurgte hende da, hvor ilden var opstaaet. Vidnet svarede, at hun mente det maatte være i maskinrummet, men det troede han ikke kunde være tilfældet, da han havde stængt fabriken kl. 7 kvelden forud, og da var alle lamper slukket.

BrannforhørKlokken var ant. 1 ½, da v. observerede branden. Hun havde ingen formening om, hvorledes ilden var opstaaet.
2det vidne, Jakob Larsen Vinje, boede i samme gaard som første vidne. Han var kommet hjem 6 – 7-tiden om kvelden. Senere – omtrent ved 11 – tiden – havde han været nede i baggaarden – denne skiltes fra fabriken ved en tynd bordvæg, men var saa høi, at man ikke kunde se vinduerne i fabriken, — men v. hadde intet mistænkeligt seet. Klokken manglede 5 min. paa ½ 2 da han vækkedes. For ham saa det ud, somom luerne slog du af vinduerne i første etage, nedenfor kjedelhuset. (I retten var fremlagt et grundrids af fabrikens samtlige bygninger og som flittigt blev benyttet under vidneafhørelsen). Vidnet sprang øieblikkelig afsted og varslede brand gjennem brandapparatet ved Kraasbyes sjøbod, hvorefter han sprang tilbage og fik reddet familien ud. Som han sammen med familien er paa tur indover, indhenter maskinist Andreassen ham ved Solbjørg og gav sig til at spørge v. efter, hvor i fabriken branden var begyndt – om det ikke var i blikkenslagerverkstedet i 2den etage. Andreassen var da fuldt paaklædt, og v. troede bestemt, at han ikke hadde været nede ved fabriken, thi det var neppe en ½ time efter, at v. var blit vækket. Andreassen fulgte efter v. , grov og spurgte – til han vendte tilbage ved Mogstad. Vidnet fandt Andreassens optræden ved denne anledning noget underlig, mildest talt. Ved Mogstad mødte v. brandvæsenet, som han syntes kom hurtig tilstede.

3die vidne, Johanne T. Garshol, havde arbeidet paa fabriken om fredagen. Hun forlod fabriken kl. 7 om kvelden og gik da gjennem maskinhuset, hvor hun modtog lønning af Andreassen. Hun la ikke merke til, om der laa brændbare sager i maskinhuset, ligesom hun aldrig hadde hørt, at ildrummet har været beskadiget. Heller ikke la hun merke til, at der laa brændbare sager i gaardsrummet.
Brandnatten besøgte v. sin søster, der bodde i Velles hus og som jo stødte op til fabrikens gaardsrum.

Ved ½ 12-tiden var vidnet ude i søsterens spiskammer og saa da en mand staa foran vinduet i maskinrummet. Ved hovedporten – inde i gaardsrummet – stod der to eller flere personer. Hvad disse mennesker foretog sig kunde v. ikke si; men hun hørte at de talte sammen, uden at hun dog kunde opfatte, hvad der blev sagt – ei heller kjendte hun stemmerne. Hun syntes dog, at manden ved maskinrummet var fabrikens fyrbøder, Karl Vadseth, og ropte ind til søsteren: «Hør Vadseth, hvor godt han ler!» Vidnet antog, at man var beskjæftiget med at føre iland fra dampsk. «Vardal», der dog efter, hvad v. senere har faat vished for, slet ikke laa ved fabriken den nat. Vidnet kunde ikke med bestemthed udtale, om det var Vadseth, som stod ved maskinhuset, da hun i øieblikket ikke reflekterte over, hvad hun saa, ei heller fandt det passerede underligt. Hun saa verken røg eller ild – heller ikke lys i fabrikens vinduer. Klokken gik til 12, da v. kom tilbage til hjemmet. Vidnet har arbeidet et par aars tid i fabriken, men kjendte ikke til, at der holdtes drikkelag eller at fabriken var forsamlingssted udenfor arbeidstiden. Brandnatten var maskinen ikke i gang.

4de vidne, maskinist Ingvald Martinus Andreassen, blev meget alvorlig foreholdt vidnepligten og paa foranledning af statsadvokaten blev han gjort bekjendt med hvilken straf loven sætter dem, som forklarer sig urigtig for retten. Han examineredes derpaa meget indgaaende baade af administrator og statsadvokat.

Brann opkomstVidnet var ikke interesseret i fabriken, som han forlod i 5-tiden om efterm. og afløstes da af fyrbøder Vadseth. Han kom tilbage i 6 ½ -tiden og gik da ivei med at lønne. Med det var han færdig i 7-tiden. Vadseth tog frem en fl. wischy, som var omtrent halvdrukket. Vidnet drak en knap dram. Vidnet, Vadseth og maskinist Malme sad en liten stund og ventet paa at bestyreren skulde gaa. Fyrrummet var slukket og efterseet. Da bestyreren var gaat gik ogsaa v. og Malme – i 8 ½ -8-tiden. Vidnet laaste porten efterpaa, at alt var i orden. Sammen med Malme gik saa v. indom til Hagens tobaks & vinforretning, hvor han blev til henved 11-tiden. Malme, murer Myhre, V.Grønvik, Hammeraas m.fl. Der blev drukket en del, v. drak saaledes en 2-3 glas portvin. Da butikjomfruen, frk.Hammeraas, stængte, gik v. og hans kamerater samtidig. Vidnet fulgte dog butikjomfruen hjem – efter at ha ventet medens denne var oppe og leverede fru Hagen kassen. Frk.Hammeraas bodde inde ved Liaaen. Kommet til hendes hjem mødte de hendes mor. Vidnet sa saa farvel og gik bent hjem. Han mødte dog et par mænd paa veien: Hammeraas (i Korsen) og Skøyen. Han mødte ogsaa andre, men uden at lægge mærke til, hvem det var. Vidnet kom hjem kl. 12.10. Han passerede tjenestepigens og sygepleierens værelse og spurgte i forbigaaende denne sidste, om hun havde taget hans syge søns temperatur. Der brændte lampe hos v. denne nat i lighed med hvad der længe har været brug. Inde paa hans værelse ligger nemlig 2 smaapiger i 2 ½ – 4 -aars-alderen og særlig den ene af disse er saa sær, at der er nødvendigt at brænde lys. Der pleier ogsaa at brænde lys paa pigeværelset.

Vidnet la sig strax og vaagnede ikke, før der roptes brand samtidig som der blev banket paa vinduet. Han trodde ikke andet, end at det var «fant», før han gik ud og saa branden selv. Han tog sko, buxer og pjekkert paa sig. I en skuffe i maskinrummet havde han liggende 50 kr., som han havde faat i husleie hos Malme; disse penge kunde han ikke komme til. 2det vidne, Jakob Vinje, havde han tatt med i forbigaaende, men negtet bestemt at ha baaret sig ad som af Vinje forklaret. Vidnet syntes luerne slog ud af 2den etage i fabriken. Han løb strax afsted og allarmerede brand gjennem det ved Frelsesarmeen anbragte brandsignal. Siden var han med at bjerge ud barna i Solbjørgs gaard og var med at hente slukningsseil. – Ingen havde noget at gjøre paa fabriken, naar denne var stængt; men røgerimesteren og bestyrerinden kunne komme ind -gjennem kontoret. Maskinerne var standset og ilden slukket. – Dørene for røgeriovnene var ikke tætte, ligesom de heller ikke altid lukkedes. – Fyrhuset stod tomt for kul. – Fyrhuset er forresten af sten og jern. Der var ingen feil ved fyrene.

Vidnet ansaa det rimeligt, at ilden kan være opstaaet i røgeriet; man hadde tidt tidt seet gnister komme derfra. Fra røgeriet kunde ilden ha fulgt trækken til damperiet, hvor der var tomme trækasser — hele bygningen undtagenrøgeriet og fyrhuset var af træ. Dagen før branden hadde man i 4-tiden havt varme i røgeriet. Røgerimesteren hadde 1-10 smaagutter til at hjælpe sig. -Fabriken var oplyst ved elektrisk lys (v. hadde slukket dette, før han gik om kvelden); men paa indpakningsrummet (lageret) i 3die etage pleiede man at benytte en parafinlampe ved siden af det elektriske lys. Der har desuden været benyttet en primuslampe til opvarming af murstein. Endelig benyttes der to parafinloddelamper. Om eftermiddagen hadde der været fyr i lodderummet, hvor der henlaa spaan og kulbiter.
Vidnet benegtede at ha været i fabriken eller gaardsrummet efter at han gik ved 8-tiden om kvelden. Og da laaste han porten. Han hadde først antaget, at ilden var opstaaet i blikkenslager-verkstedet (lodderiet) i 2den etage, men ved senere reflektioner var han kommet paa den tanke, at den maa være opstaaet i røgeriet, hvorfra trækken gik ind i damperiet.

Søndmørsposten 22. Februar 1904:

Brandafhør 22-1-19045te vidne, Martinus Evensen, var ansat paa fabriken som blikkenslagermester. Vidnet havde arbeidet paa fabriken om dagen. Der havde været fyr paa loddelamperne og lidt varme paa ovnen før kl. 4 eftm. Vidnet var den sidste mand, som forlod verstedet, og før han gik, tog han sig en tur rundt hele verkstedet og saa efter vinduerne –for stormens skyld. Han gik forbi ovnen, hvor der var svart, ligesom der var slukket alle steder paa verkstedet. Da han gik hjem kl. 7 ¼ saa han, der brændte lys i maskinrummet. Han hadde kun et par minutters vei hjem og var ikke ude siden hele kvelden. Vidnet boet i huset hos maskinist Andreassen. Han blev i ½ 2-tiden brandnatten vækket af en af pigerne. Det brændte da udvendig i fabriken uden at luen endnu slog ud paa vestre side. Efter som vinden stod og eftersom det brændte, antog v., at ilden maatte ha været opstaaet i 1ste etage. Det brændte ikke i oljerummet, men i røgeriet og maskinhuset. Vidnet hadde ingen formening om aarsagen til ildens opkomst.

6te vidne, Knut Hovden, var nylig ansat som røgerimester; han var desuden medeier i hermetikfabrikens røgeri, som dreves uafhængigt af fabriken. -Vidnet havde om dagen før branden arbeidet i røgeriet, hvor man holdt paa med skinkerøgning. I røgeriet var gulvet af cement, væggene af sten, vindusrammerne af jern, men gulvet af træ. Der var 5 ovne, som samtlige var af sten og mundede som i en pibe. Dørene var 1/8′ jerndøre. Paa gulvet –paa østre side af 5te ovn– laa en dynge -ca. ½ tønde-spaan samt en del træbiter. Ved 3-tiden om eftm. fyredes op et lidet baal i ovn nr. 2 fra vinduet. Efter vidnets formening, skulde dette baal være udbrændt kl. 6 –altsaa omkring 2 timer, før maskinisten forlod fabriken. Vidnet forlod fabriken kl. lidt over 4 og var der ikke senere. Vidnet forklarede, at gulvet den dag stod halvveis under vand som følge af, at man i anden etage hadde ladet en kran staa aaben. -Inde paa lagerrummet, hvis dør altid stod aaben ind til røgeriet, stod 157 smaa tomkasser samt 2 tønder olje, 8 sækker spaan og 4-5 sækker træfliser. -Vidnet antog meget bestemt, at det er umuligt, at ilden kan være opstaaet i røgeriet, da lagerrummet i saa fald straks vilde være antændt. Trækken maatte nemlig i den vind, som brandnatten var den herskende, blæse fra røgeriet, ind lagerrummet og ud igjennem 2 aabne glugger, som fandtes der. Vidnet mente, det var en aldeles «logisk umulighed» at ilden kan være opstaaet i røgeriet uden at antænde lagerrummet. Vidnet forklarede, at lagerrum og kontor var i en til fabrikbygningen stødende træ-bygning, og lagerrummet laa lige under kontoret. Ved 3-tiden brandnatten var v. ved kontoret behjælpelig med at velte pengeskabet væk; dette var da bragt ude af kontoret. Ved denne tid var lagerrummet ikke antændt. -Vidnet hadde ingen formodning om, hvor branden var opstaaet. I damperiet kunde der ikke brænde uden ved antændelse. Røgeriet og maskinhuset med etagen over var af sten, medens baade den gamle bygning, hvor kontoret laa, og den egentlige fabrikbygning med damperi, skraberi, sløiehus o.s.v. var af træ. Vidnet erklærede, at røgeriets ovne var fuldt ildsikre, og han ansaa det som en umulighed, at der kunde sprætte en gnist ud af ovnene. Af fyrbøder Vadseths hustru hadde v. hørt, at maskinist Andreassen skulde ha skiftet klær under branden – brandnatten.

7de vidne, Olivia Severine Jakobine Vadseth, fyrbøder Vadseths hustru, forklarede, at hendes mand kom hjem kl. 8 og var siden ikke ude af huset den aften. Vadseth hadde ikke arbeidet i fabriken paa længere tid; men dagen før branden havde han i 4 ½ -tiden om eftm skiftet med Andreassen, medens denne var hos klokkeren for at bestille daab til barnet sit. -Vidnets far og mor kom indover til v. og hendes mand ved ½ 9-tiden om brandaftenen og sad der en halv times tid. Da de var gaat kom en af v.s tanter -Volette Pedersen- indom i 10-tiden og blev der en stund. Efter at hun var gaat, kom en søster af v., Maren Valstad, paa en kort visit i 11-tiden. Vidnets mand var da gaat tilsengs, og han holdt barnet, medens v. lukked kjøkkendøren op for sin søster, saa henne kunne komme ind. Søsteren gik straks igjen, hvorefter v. gik tilro. Hun vaagned ved, at vinduerne var røde af ildskinnet og vøkked da sin mand; men før han hadde faat klærne paa, kom v. søster og varskodde om branden.

8de vidne, Anna Tunem, tjente hos maskinist Andreassen. Klokken manglet 10 min. paa halv-et, da Andreassen kom hjem brandnatten, klokken gik dog i snareste laget. Han hadde ikke været hjemme siden ved ½ 6-tiden om eftm. Da han kom hjem brandnatten, gik han gjennem pigeværelset, hvor v. opholdt sig. Hun kunde ikke se, at han var beruset. I længere tid hadde der brændt lys baade paa pigeværelset og paa Andre-assens soveværelse – for barna sin del. Andreassen bytted ikke klær brandnatten. Han hadde fortalt til v., at han hadde faat endel penge opbrændt paa kontoret. -Det hændte ofte, at Andreassen var sent ude om kveldene, men han pleiet sjelden at komme saa sent hjem som brandnatten; det hadde dog hændt. Han hadde ikke spist til kvelds den aften -og det var noget nær enestaaende. Han sa til v., at han skulde ikke ha mad, da han hadde spist ude.

9de vidne, Iette Bøe, sygepleierske hos Andreassen, forklarede sig i alt væsentligt overensstemmende med foregaaende vidne. Andreassen kom hjem kl. 12.20; men klokken gik 5 min. for fort. Andreassen spurgte v., om hun hadde maalt hans syge guts temperatur. Hun kunde ikke sige noget om, enten Andreassen var beruset eller ei. Han gik fort ind paa sit værelse. -Da han var blevet vækket om natten, kom han ud i pigeværelset i underklærne, med de andre klær i hænderne og klædte sig paa her. «Det er no vel ikke noget fanteri dette her», sa han med det samme han gik ud for at se paa branden. Enten han sa: «Det brænder» eller «fabriken brænder», med det samme, han kom ud fra soveværelset, det husked v. ikke. -Andreassen hadde kun èn gang før været saa sent ude -i den tid v. hadde været hos ham.

10de vidne, Gudrun Hammeraas, butikjomfru i Hagens tobak- & vinforretning. Hun syntes at erindre, at det var i 7 ½ – 8-tiden, Andreassen kom ind paa butikken kvelden før branden. Han var ikke beruset, da han kom ind, og hun kunde heller ikke huske, at Andreassen drak vin, medens han var der. Hun pleiet at stænge butikken i 10-10 ½ -tiden; men den kvelden drog det lidt ud, da der var mange kunder; vidnet trodde dog, at klokken ikke var mer end 10 ½, da hun stængte. Sammen med hende gik Andreassen, Malme og hendes far, skibsbygmester Hammeraas. Andreassen hadde ikke været ude af butikken, siden han kom ind. Om turen hjem forklarte hun sig overensstemmende med Andreassen. Andreassen var en hyppig gjest i Hagens butik, men v. trodde ikke, han var drikfældig. Den omhandlede aften var han i vanlig humør. Malme kjøbte med sig 1 eller 1 ½ fl. portvin; hun kunde godt se paa ham, at han hadde drukket en del. Hun kunde ikke specielt huske, om Malme eller Andreassen kjøbte cigaretter; men antagelig gjorde de det, mente hun. Vidnet hadde talt et par gange med Andreassen efter branden. Han hadde da fortalt, at han gik bent hjem og la sig -efterat han hadde sagt godnat til v. og hendes mor. Han spiste ikke til aftens hos Hagen omhandlede aften.

11te vidne, fru Karen Hammeraas, skibsbygm. Hammeraas’s hustru og fore-gaaende v.’s mor. Datteren kom hjem antagelig 11-12-tiden. Vidnet syntes, hun kom noget sent, dog neppe senere end almindelig. Vidnet forklarede sig overensstemmende med datteren. Hun trodde ikke, at Andreassen var beruset; det var dog kun et par ord, hun talte med ham. Vidnets mand kom hjem en stund efterat Andreassen var gaat; han fortalte, at han hadde mødt Andreassen i Korsen. Hammeraas gik straks tilro. Da de ikke hadde nogen ordentlig klokke i huset, kunde hun ikke angi noget bestemt klokkeslet for nogen af de omspurgte tidspunkter. Vidnet vaagnede af et brandskud.

Søndmørsposten 24. Februar 1904:

12te vidne, murer Andr. Myhre, forklarede, at han kvelden før branden var inde paa Hagens butik sammen med Andreassen, Malme og Hammeraas. Vidnet forlod butikken antagelig nogle min. over halvelleve og gik direkte hjem. Da han var naat hjem, var kl. ialfald ikke over 11. Andreassen stod færdig til at gaa, da v. forlod butikken. Han ved ikke, hvor det blev af Malme og Hammeraas. Vidnet merkede, at Malme og Hammeraas havde drukket, uden at de dog kunde kaldes synlig berusede. Heller ikke Andreassen var beruset; men v. kunde dog se, at han hadde drukket. Vidnet var ikke ifølge med nogen, da han kom ind paa Hagens butik.

13de vidne, bager Ant. Sørensen Hagen, blev vækket af brandskud i 3-tiden brand-natten. Han stod straks op og tog sig en snartur ud, til Korsen. Da han kom tilbage -antagelig i 4-tiden- mødte v. Hammeraas, som kom gaaende op trapperne, helt paaklædt. Han var synlig beruset, «fuld» som v. sa.

NB! 5 linjer revet ut, mangler på mikrofilmen !

14de vidne, fru Hagen, gift med bager Hagen, forklarede, at frk. Gudrun Hammeraas hadde været oppe hos v. med kassen brandkvelden – klokkeslettet kunde hun ikke erindre. Butikken skulde stænges kl. 10; men det kunde ofte trække udover denne tid.

15de vidne, Olaf Andr. Johansen, hermetikfabrikens bestyrer, forklarede, at han forlod kvelden fabriken kl. 7 ¼ før branden. Om aftenen var v. i selskap hos sagf. Barstad og kjørte hjem sammen med sin søster kl. 1 ¼ . Da han blev varskuet om branden, hadde det allerede fænget i Latinskolen. Vidnet forklarede, at ovnene i røgeriet netop var efterseet. Fabrikensbygninger var assu-rerede i «brandkassen» for 99,650 kr. og redskaber, løse maskiner, lager og matrialer var assureret i 5 forskjellige selskaber for ialt 140,000 kr. Bygninger og lager har alltid været holdt assureret, men assurancesummen har ikke været forhøiet i den senere tid. -Administrator paala vidnet at indsende en opgave over sidste forhøielse og samtidig meddele, hvad tid den fandt sted. -Da vidnet forlod fabriken, var der folk igjen i maskinhuset. -Efter branden var der meddelt til v. om ildens opkomst, at dens dels var opstaat i røgeriet, dels i loddeverkstedet. -Ved sidste optælling, ved nytaar, savnedes 10 smaa kjødboxer hermetik. Hvorledes de var bortkommet kunde ikke v. forklare.

Trods at der øvedes meget sterk kontrol, hadde man ikke observeret nogen uærlighed fra fabrik-arbeidernes side. Hermetik-fabriken eiedes af et aktieselsk. bestaaende af P.Th.Sandborg, P.Juls.Sandvig, boghandler Aarflot og fru Hanna Olsen. Alle fabrikens bøger reddedes. -Der blev aldrig holdt nattevagt i fabriken uden, naar der arbeidedes, og maskinerne gik. -Om ildens opstaaen kunde v. ikke tænke sig anden forklaring, end at ilden var opstaaet enten i røgeriet eller loddeverkstedet. Dersom ilden er opstaaet i første etage, maa den -mente v.- være begyndt i røgeriet; for v. var det vanskeligt at tænke sig nogen anden forklaring. Han mente, at trækken vilde bane en letvindt vei for ilden fra røgeriet til damperiet og skraberiet. -Vidnet bekræftede, at døren mellem røgeriet og oljerummet ofte stod aaben; der var dog git ordre til, at den skulde lukkes om aftenen. Om dagen stod den alltid aaben, om den stod aaben brandnatten kunde ikke v. udtale sig om. -Vidnet hadde aldrig erfaret, at fabrikens folk eller andre har været inde i fabriken, efter at den var lukket om kveldene. Den forrige lageroptælling afholdtes midt-sommer ifjor, den sidste som nævnt ved nytaarstider. I damperiet stod igjen en del hermetik, som ikke var sendt op paa lageret. -Man maatte ha 2 nøgler, før man kunde komme ind i fabriken. Hovedportens laas var ganske nyt og ansaaes fuldt betryggende. Baade fra østre og vestre gaardsrum var der en liden dør ud mod sjøen (port med skyvedøre); der var git ordre til, at disse skulde holdes stængte; men hvorvidt disse døre i virkeligheden var stængte om det kunde ikke v. udtale sig med vished, -dog trodde han, at de var stængte.

16de vidne, skibsbygm. Jens Hammeraas forklarede, at Malme var meget beruset den aften inde paa Hagens butik. Da frk. Hammeraas stængte butiken, gik v. og Malme ud sammen og gik bag om butikken, hvor Malme tog frem en fl. vin. Malme var imidlertid i den grad beruset, forklarede vidnet, at han knuste flaske-halsen, medens han var beskjæftiget med at trække korken op. Malme og v. blev siddende en stund bagenfor butikken, hvorefter v. fulgte Malme udover til Latinskolen, der skiltes de. Malme sa han vilde gaa hjem og vægred sig ved at modta v.’s tilbud om følge hjem. Vidnet gik lige hjem og mødte Andreassen i Korsen; denne kom da gaaende udover. Straks v. var kommet hjem gik han tilsengs og blev først vækket efterat hustru og datter hadde været ude og set paa branden. De gik saa alle tre udover mod Korsen, hvor de skiltes; da v. kom hjem i 4-tiden var hustruen og datteren allerede hjemkomne.

Administrator bemerkede, at han fandt det rettest, at den retslige efter-forskning udstaar til afhørelse af ikke fremmødte vidner samt til fortsat udenretslig efterforskning.

Retten hævet.

Søndmørsposten 2. Marts 1904:

Søndmørsposten 2.marts 1904Til lørdag form. kl. 9 var der berammet nyt retsmøde i anledning af ildens opstaaen paa hermetikfabriken. De ved sidste retsmøde besluttede fortsatte udenretslige efterforskninger var nu tilendebragt.
Til de nye retsmøder var der indstemt 13 nye vidner; 16 vidner er, som det vil erindres fra vort referat før avhørt. Retsmødet lørdag administreredes af edsv. byfogedfuldm., cand.jur. Trygve Klausen. For paatale-myndigheden mødte stats-advokat Lund.
Mødet holdtes i den nye «regjeringsbygning» – kommunens nye hus ved Nørvøens skole. Retsmødets forhandlinger vanskeliggjordes imidlertid af den sterke banken og hamren, som herskede rundt om; hvorefter administrator saa sig nødt til at henlægge eftermiddagsmødet til det forrige lokale i Einavigen.

Formiddagsmødet blev meget kort, idet der mødte kun èt vidne, fyrbøder Vadseth. Det viste sig nu, som ved de forrige retsmøder, at det var forbundet med mange vanskeligheder at faa vidnerne til at møde frem. En del er syge (deriblandt maskinist Andreassen), en del er paa sjøen, en del reist bort o.s.v. -Efter Vadseths afhørelse blev retsmødet udsat til lørdag eftm. kl. 4.
17de vidne, fyrbøder Karl Johan Vadseth, forklarede, at han brandaftenen kl. 7 ½ forlod fabriken og kom hjem i ½ 9-tiden, efter at ha aflagt et besøg hos maskinist Nils Pedersen. Siden forlod ikke v. sit hjem, før han blev varslet om branden kl. 2 ½. Han gik tilsengs i 9 ½-tiden. Om sine svigerforældres og svigerindes besøg forklarede v. sig overensstemmende med sin hustru, hvis vidneprov før er refereret. Da vidnet kom ned til fabriken brandnatten, brændte maskin- og fabrikbygningen, medens kontorbygningen endnu ikke var antændt. Vidnet antog, at kontorbygningen antændtes fra Velles hus. Da vidnet kom ned til fabriken var Andreassen færdig med at vælte pengeskabet ud. Vidnet talte flygtig med Andreassen, som sa at han ikke kunde forstaa, hvordan ilden var opkommet; det maatte enten være i røgeriet eller loddeverkstedet, mente han. Vidnet forklarede, at der jevnlig blev røgt cigaretter under arbeidstiden. Han hadde endvidere hørt, at der undertiden hadde været folk i fabriken udenfor arbeidstiderne; men selv har han kun været der en gang ved juletider. Nøgelen til fyrerummet hang lige over fyrrumdøren, og han antog, at fabrikens arbeidere vidste, at nøgelen pleiet hænge der. -Vidnet kjendte ikke til, at fabrikens ildsteder var i uorden. Andreassen var paa grund af sin viktige overlegenhed ikke omtykt af sine arbeids-kamerater.

Lørdag eftm. kl. 4 fortsattes retsforhandlingerne under samme administration.

18de vidne, Kalr Johan Karlsen Slinning, damper ved hermetikfabriken før branden. Vidnet forklarede, at han dagen før branden hadde været beskjæftiget med dampning, men var færdig hermed allerede før 4-tiden. Han gik saa op paa kasseværkstedet i 4de etage og var beskjæftiget her til han i 7-tiden forlod fabriken og gik direkte hjem. Hjemme var hans kone og forældre. Han var kun ude et snøggerinde for at gjøre indkjøb til huset. Forøvrigt holdt v. sig inde om kvælden og læste om Chicagobranden. Vidnet forklarede sig om damperiets indretning og dampningens metode, hvorefter det maa ansees umuligt, at ilden er opstaat ved dampningen. -Damperiets gulv var desuden sterkt fugtigt den kvelden. Det var meget almindeligt, at man i fabriken røgte cigaretter i arbeidstiden -baade v., Andreassen og mange flere. Imidlertid paastod v., at han den dag ikke hadde røgt i kasse-verkstedet, hvor ildsfarligheden var stor. I kasseverkstedet brugtes den omhandlede dag kun elektrisk lys, -ellers har man undertiden benyttet lamper og lygter.
Administrator: Har de tænkt paa, hvorledes branden kan ha opstaaet?
Vidnet: Jau, det har eg tenkt paa baade natt og dag; eg og maa spyrja, korleis det kann ha bore til? Det er meg ei ufatteleg gaata. Det er umogeleg, at det kann ha vore i damperiet.

19de vidne, Ole Johan Iversen Sulebak, lagermand paa hermetikfabriken. Vidnet forklarede, at han som lagermand hadde ført en fortegnelse over lagerets ind- og udgaaende beholdning. Han hadde ikke merket, at noget forsvandt fra lageret, naar undtages den fornævnte nytaarsoptælling, hvorunder savnedes 10 kjødboxer. Vidnet antog, at foruden han hadde kontorchefen, samt Andreassen nøgel til lageret. Vidnet hadde aldrig set aabnede boxer eller andet, som kunne tyde paa, at folk hadde været inde paa fabriken og spist udenfor arbeidstiden. -Angaaende vare-beholdningens størrelse kunde ikke v. udtale sig. Han blev foreholdt assurancebeløbet, men kunde ikke udtale sig, om der existerede varer til dette beløb; han udtalet, at ved barnden var lageret meget stort. Specielt den sidste maaned hadde fabrikens afsætning været god. Vidnet kunde ikke udtale sig om, paa hvilken maade ilden kunde være opstaaet. Selv hadde han i 7-tiden kvelden før branden forladt fabriken og var gaat lige hjem, hvor han siden opholdt sig om aftenen sammen med sin hustru og sin onkel, fhv. lærer Elias Kirkebø. -Vidnet forklarede, at cigaretrøgningen var noksaa udbredt paa fabriken – ogsaa paa kasselageret.

20de vidne, Anna Stensaa, forklarede, at hun brandnatten laa hos sin søster, Anna Kristiansen, som bodde i maler Øiens hus ved fabriken. Ved 2 ¼-tiden blev v. vækket ved sagte banking paa vinduet, og hendes søster gik da ud og lukket op gangdøren. Vidnet sprang efter og saa en mandsperson staa udenfor; han bad om at faa laane fyrstikker og tilføiede: «Det brænder i fabriken hos os». Det forekom v. at personen udenfor tog det roligere end han burde, og baade v. og søsteren forundret sig over det. Det var saa mørkt, at v. kunde ikke kjende manden, som for v. syntes at være liden af vext. Vidnet var sikker paa, at klokken da var 2 ¼. Den del af fabriken, som vender mod nedre strandgade, var da ikke antændt. Først ved 3-tiden kom første brandvogn.

21ste vidne, Maren Voldstad, forklarede, at hun kl. 10 brandaftenen hadde været inde hos sin svoger, fyrbøder Vadseth, for at spørge efter sine forældre. Vadseth hadde da lagt sig. Vidnet blev siddende der ca. ½ time og gik saa bene veien til handelsm. Koppernæs, Skandsen, hvor hun tjente. Hun kom hjem lidt over kl. 11. Vidnet kunnde ikke erindre enten der brændte lys i Hagens butik eller ei, da hun gik forbi om natten. Heller ikke mødte hun maskinist Andreassen, som hun kjendte af udseende. Hun kunne heller ikke erindre, om Hagens butik var stængt, da v. gik udover til svogeren og søsteren.

22 vidne, Karl Johan Malme, maskinist ombord i fiskedampsk. «Bjarne». Vidnet forklarede, at han ved 6-tiden kvelden før branden kom ind paa hermetikfabriken for at træffe Andreassen, som da ikke var tilstede, men kom en tid bagefter. Vidnet blev paa fabriken til der stængtes ved ½ 8-tiden. Han drak et par whiskydrammer sammen med Andreassen og Vadseth. Baade fyrhusdøren og porten blev laaset. Andreassen havde, før han gik, gjort en runde i første etage. Inde i maskinrummet røgte v. og de to andre hver sin cigaret. -Fra fabriken gik v. og Andreassen til Hagens butik, hvorimod Vadseth gik hjem. Paa Hagens butik blev drukket en del vin. Myre og Hammeraas deltog i drikkelaget. Ca. 10 – ½ 11 forlod Hammeraas, Myhre og v. butiken og gik bagom butikvæggen, hvor de drak op en fl. portvin, som v. hadde kjøbt i butiken. Vidnet la ikke merke til, naar Andreassen og Gudrun Hammeraas forlod butiken. Hammeraas og v. gik udover, men skiltes ved Svaneapotheket – ikke ved Latinskolen, som af Hammeraas forklaret. Vidnet gik direkte hjem og la sig; han antar, at kl. da var henimod 12 ½. Vidnet hadde ikke uhr den aften, saa de anførte klokkeslett er tat paa slump. Vidnet saa ikke Andreassen, efterat han ahdde forladt Hagens butik. Vidnet har kun èn gang været i fabriken udenfor arbeidstid; den gang fulgte v. Andreassen ned efter parafin; det hændte i juledagene – nu sidste jul. -Vidnet benegtede bestemt, at han brandnatten hadde været i fabriken. Ligesaa negtede han, at han var «fuld» om kvelden. Hammeraas’s forklaring om, at v. hadde knust halsen paa vinflasken var urigtig. Flasken blev trukket op paa vanlig maade. Andreassen hadde sagt til v., at han hadde faat 50 kr. opbrændt. -Vidnet hadde gjættet sig til, at ilden maatte ha været opstaaet i loddeverkstedet; men nu hadde jo folk forklaret, at det begyndte at brænde i 1ste etage. Det laa mest nær at tænke, at ilden er opstaaet enten i røgeriet eller i loddeverkstedet.
Retsmødet hævedes kl. 6 ¾.

Mandag form. kl. 9 fortsattes forhandlingerne paa Aspøens skole – under samme administration.
Som 23de vidne afhørtes fisker Andr. Nilsen Eidesund (45 aar gl.), som forklarede, at han brandaftenen ved 10-tiden gik fra sit hjem i Rekdals hus udover til Skjerva for at se efter en baad, han hadde staaende paa land der. Da han begav sig hjemover, la han veien ned Daaebakken og Nedre Strandgade. Idet han passered hermetikfabrikken, la han merke til, at fabrikporten stod og fløg i stormen. Han gik hen for at lukke den og saa da en mand inde i gaardsrummet, og som gik ind gjennem fyrhusdøren. Manden i gaardsrummet vendte ryggen til v., idet han gik bort over gaardsrummet; men v. kjendte ham tydeligt og er absolutt sikker paa, at det var maskinist Andreassen. Vidnet blev gjentagende og alvorligt foreholdt sit ansvar og de mulige følger for Andreassen af dette vidneprov; men v. fastholdt sit prov, idet han erklærede sig ganske sikker. Han antog, at kl. var ½ 12; for da han kom hjem manglet den 10 minutter på 12. Vidnets kone var hjemme og hun spurgte, hvorfor v. kom saa sent hjem. Han fortalte hende ikke, hvad han hadde seet, idet han ikke tænkte noget over, hvad han hadde iagttaget. Han syntes nok, det var besynderligt, at Andreassen var paa fabriken paa den tid, men han antog, at det var drikkelag der. Vidnet har af en maskinist, som han let kan faa fat i, hørt at Brøgger saa en mand knuse en flaske i fabrikkens gaardsrum brandnatten. Vidnet blev paalagt at fremstille den omtalte maskinist for politiet. Videre hadde v. hørt af en pige, som bor hos Andr. Hessen, at maskinist Andreassen var meget uforsvarlig med slagget i fyrrummet, idet han lod dette ligge brændende paa gulvet. Efter branden blev v. paa gaden tiltalt af Andreassen, der foreholdt ham, at han (v.) hadde sladret til politiet og sa, at han (v.) skulde bare vare sig. Til dette svarede v., at han hadde rent mel i posen, og da var det ikke farligt for ham. Andreassen svaret intet til det.

24de vidne, Mariha Berntsen, gift med skomager Berntsen, forklarede, at hun brandkvelden la sig ved 10-tiden. Hendes mand kom hjem, efterat hun var faldt i søvn. Klokkeslettet, da hendes mand kom hjem, kunde hun ikke opgi; de hadde begge sovet en stund, da de ved 2-tiden varsledes om branden. -Vidnet antog, at hendes mand ikke var ædru, da han kom hjem. Han hadde ikke udtalt sig om branden – heller ikke hadde han sagt til v., at der den kveld hadde været drikkelag i fabriken.

25de vidne, handels-mand Petter Johs. Jacobsen Rystølen, hadde havt ansættelse ved hermetikfabriken i ca. 3 aar som bryggemand; han sluttet der for et aars tid siden. -Vidnet forklarede, at maskinist Andreassen begyndte i fabriken strax efter, at v. hadde faat ansættelse der. Vidnet la ofte merke til, at arbeiderne var uforsigtige, idet der blev røgt cigaretter i arbeidstiden – specielt gjælder dette Andreassen, der karakteri-seredes som en lidenskabelig cigaretrøger. Vidnet hadde set Andreassen kaste fra sig brændende cigaretter paa steder, hvor antændelse let kunde finde sted, f.eks. kasseverkstedet og lageret i 3die etage, hvor der var en mængde tynde, fine let tændbare indpakningspapirer. Vidnet foreholdt ofte Andreassen hans uforsigtighed, men fik jevnlig det svar: «Aa det er ikke saa farligt med det! Det er godt assureret». – Vidnet var paa brandstedet i 2-tiden, og da brændte – efter hvad v. tror – kun midtbygningen, medens begge fløibygninger ikke var kommet rigtig i brand. Vidnet hadde derimod ikke nogen mening om, hvor ilden var opstaat – og i hvilken etage. Vidnet mødte Andreassen og Malme paa brandstedet i 2½-tiden. Malme var da sterkt beruset, medens v. ikke la videre merke til Andreassen; dog forekom det v., at Andreassen trak sig unna – og idet hele saa noget rar ud; han var ikke som han pleiet. Andreassen bar en del bøger. Hvis der brandnatten har været drikkelag paa fabriken, kunde v. tænke sig, at en gik op paa lageret for at hente noget spiseligt – hertil var adgang – og herunder ved uforsigtighed kan ha forvoldt branden.

26de vidne, skomager Peder Johansen Berntsen, forklarede at han fredag kveld (brandaftenen) hadde siddet paa udsalget for Bodø bryggeri, og at han senere gik paa arbeiderforeningen, hvor et teaterselskab den aften gav forestilling; denne var imidlertid endt, og v. gik derpaa indom Hagens butik, hvor Andreassen, Malme, Grønvik og Hammeraas holdt til. Vidnet antog, at klokken var 11 da, noget bestemt kunde han dog ikke sige. Vidnet rusled saa udover. Udenfor o.r.sagf. Barstad blev han staaende en stund; medens han stod der, kom Malme og Hammeraas gaaende indenfra. Hammeraas vendte og gik indover, medens Malme fortsatte udover. Begge var berusede. Vidnet gik hjem; han var ikke i fabriken den aften. Han vaagned først af brandallarmen. Da han kom ned til brandstedet, forekom ham det, at kun midtbygningen brændte; den stod da i fuld flamme – fra grund til mønet. Vidnet blev forholdt følgende forklaring af Josefine Søholtstrand – afgivet til Ørskaug lensmand under en efterforkning: «Straks efter branden skjændte hun (Josefine) en dag paa Peder Berntsen, fordi han hadde været fuld brandnatten og ikke hjulpet sin kone med at redde. Peder svared, at «han brandnatten hadde været sammen med Ingvald Andreassen og en anden maskinist nede ved fabriken, og der hadde de havt sig en «kjakesen»; ligesom han brandnatten hadde været fuld, siger han». Vidnet udtalte overfor denne forklaring, at han ganske rigtig, hadde snakket med Josefine om branden og fortalt, at han hadde set Malme og Andreassen hos Hagen; derimod hadde v. aldrig fortalt, at han selv hadde været i fabriken. Vidnet har heller aldrig været sammen med Andreassen.

27de vidne, fisker Ole Larsen Rønne, forklarede, at han torsdag aften den 21. jan. rodde ud til dampskibet «Thor», som laa udenfor Bang, og han saa da, at der brændte lys i et af fabrikens vinduer i første etage. Klokken var da 10 – 10½. Vidnet hadde for politiet forklaret, at det var fredag aften, han hadde set lyset, men ved nærmere eftertanke og ved at konferere med sine kamerater kommet til det resultat, at det var torsdag aften. Vidnet var nu sikker paa, at det var torsdag aften. Vidnet var ikke ganske sikker paa, at det var «lys» i fabriken omtalte aften, idet han senere var kommet til at tænke paa, om ikke lyset han saa, var gjenskin af lyset fra en af baadene.

Administrator fandt at burde udsætte den retslige efterforskning til afhørelse af yderligere et vidne.
Han fandt ikke nu grund til at sigte maskinist Andreassen, men fandt det rettest, at indkalde denne til afgivelse af yderligere forklaring.

Retten hævet kl. 12 midd.

Søndmørsposten 7. Marts 1904:

Forhandlingerne fortsattes paa Aspøens skole torsdag form. kl. 9 – under den tidligere administration. Maskinist Andreassen mødte paany, men fik som vidne ikke adgang til at paahøre de øvrige vidners forklaring.

Som 28. vidne afhørtes Haakon Brøgger. Administrator formanede vidnet paa det alvorligste til at holde sig til sandheden – den rene, fulde sandhed. Han forklarede, at han fredag (brandaftenen), antagelig ved 10-tiden om kvelden gik ind paa Hagens butik for at kjøbe en cigar. Han saa da Andreassen derinde. Han syntes at høre stemmer af folk, som sad nedenfor butikvæggen. Vidnet gik saa hjem til maler Øiens gaard lige ved hermetikfabriken. Der blev han staaende i gadedøren og vente. Han tænkte nemlig, at Andreassen vilde komme til fabriken. Vidnet hadde før set Andreassen sammen med andre gaa ind i fabriken for at drikke, og den kveld la vidnet merke til, at Andreassen var beruset. Da v. hadde ventet en stund, kom ganske rigtig Andreassen sammen med 2 andre mands-personer. Vidnet la merke til, at Andreassen hadde noget i baglommen – antagelig en flaske. Det var mørkt saa v., der stod i en afstand af ca. 20 alen, ikke kunde se, hvem de andre var, men kjendte Andreassen paa hans noget eiendommelige gang. Vidnet blev nøiagtig examineret og alvorlig foreholdt betydningen af sit vidnesbyrd, men erklærede sig ganske sikker paa, at den ene af de tre var Andreassen. Vidnet antog, at klokken manglet et kvarter i 12, men er ikke sikker paa det – ligesom han forøvrigt viste sig ustø i sin forklaring m.h.t. tidsangivelser. Vidnet blev gaaende og vente, men de tre personer kom ikke ud af fabriken saalænge v. stod der – antagelig henimod 1-tiden. Vidnet gik først til Brunholmen og derefter til Korsen, hvor han mødte en mand, som han spurgte efter politiet, idet v. agtede at gjøre politiet opmerksom paa, hvad han hadde set. Manden svarede v., at han hadde set politi i Skansen, hvorefter v. gik hjem. Den omtalte mand kjendte han ikke. Da v. blev varslet om branden, tænkte han strax paa Andreassen. Vidnet kunde ikke bestemt udtale om den mand, som han antog var Andreassen, var iført langfrakke eller pjekkert – dog mest tilbøielig til at anta det sidste. Vidnet undersøgte porten efterat de 3 personer var gaat ind i fabriken, men porten var ikke laast, hvilket den var, da de kom. Vidnet hadde ikke kjendskab til om, at der blev knust nogen flaske i fabrikens gaardsrum den nat; men tidligere har det ofte været tilfælde om nætterne. Samtlige 3 personer var berusede ved omhandlede leilighed.

Maskinist Ingvald Andreassen afhørtes derpaa paanyt. Administrator udtalte, at han paa grund af flere vidners udsagn hadde været i tvil om at sigte Andreassen men var kommet til det resultat, at han endnu ikke vilde sigte vidnet. Vidnet negtede bestemt at ha været i fabriken omhandlede aften. Ligesaa negted han, at han nogen gang har været med paa drikkelag i fabriken – efter arbeidstid. Eidesunds udsagn om, at v. hadde tiltalt ham paa gaden, betegnede v. som løgn; han hadde ikke set Eidesund efter branden. Ligesaa negtet han at ha været sammen med Malme under branden, hvad et vidne har forklaret. Vin hadde han ikke kjøbt med sig. Vidnet forklarede paanyt, hvad han hadde foretat sig brandnatten; hans forklaring stemte med, hvad han før hadde forklaret, men tilføiede, at han udenfor Nicoline Muldals hus hadde talt med Jenny Kristensen, medens Gudrun Hammeraas var oppe hos Hagen med kassen. Der stod ogsaa andre udenfor Muldals hus – deriblandt maskinist Nybø og fisker Flisnæs, Benjamin Grønvik m.fl. Vidnet indrømmet at han hadde røgt cigaretter under sit arbeide i fabriken; men dette hadde ogsaa mange af de andre arbeidere gjort.

Vidnet forklarede, at en 8 dages tid før branden blev man paa fabriken opmerksom paa, at der røg fra røgeriovnen, og der blev varskuet, at der var saamegen varme i røgeri-rummet; dette var efter arbeidstiden omtr. kl. 8. Bestyreren paala v. at undersøge dette, og v. sammen med Garshol og Slinning gik ind i røgerirummet for at undersøge det. Ovnsdørene var ikke lukkede, ud af ovnsdøraabningen føg gnister og røg. Baade kjelder, røgeri og næsten hele huset var omtrent fuldt af røg. Vidnet mente, at der den dag vilde være fare for brand, hvis folk ikke hadde været tilstede. Han hadde gjort bestyreren opmerksom paa, at det let kunde ske noget galt, om ikke røgerimesteren omgikkes varmen mer forsigtigt. Vidnet oplyste endvidere, at det var hans lange erfaring, at trækken ved vestlig vind ikke stod ud gjennem gluggen i lagerrummet under kontoret, men netop modsat – ind gjennem disse glugger. Vidnet hadde lagt merke til, at ved vestlig vind føg der sne ind i lagerrummet.

25. vidne, Inga Johanne Vinje vækkedes ved ½ 2-tiden brandnatten; hun saa paa klokken, da hun blev vækket. Hun bodde sammen med moren paa kvisten i Velles hus, og fra kvistvinduet, der vendte ud mod fabriken, saa hun det brænde voldsomt i damperiet. Den gamle bygning, hvori – _____, maskinhus og fløiehus – var endnu ikke antændt. Hun hadde ikke hørt folk i fabriken eller gaardsrummet brandnatten. Vidnet hadde arbeidet paa fabriken i ca. 3 ½ aar. Hun hadde set arbeiderne røge cigaretter i arbeidstiden – ogsaa paa indpakningsrummet. Hun hadde ogsaa set, at Andreassen og Vadseth især pleiet at kaste brændende cigarer fra sig. Vidnet hadde aldrig hørt folk opholde sig i fabriken efter arbeidstid. Ogsaa fabrik-bestyreren saa arbeiderne røge. I reglementet var røgning forbudt i arbeidstiden, og dette blev ogsaa strengt overholdt overfor fremmede. Ogsaa fabrikens arbeidere blev tilholdt ikke at røge; men de røgte desnagtet. Under branden mødte v. Andreassen – enten han var beruset eller ei kunde ikke v. udtale sig om. Han spurgte v.s mor om, hvor ilden var opstaat. Paa hendes svar om at den var opstaat i damperiet udtalte han at det var umuligt, da han selv hadde set efter ilden, og tilføiet omtrent følgende. Jeg stængte porten, da jeg gik og var der ikke senere, saa der var ikke folk efter den tid.

Retsmødet udsattes til afhørelse af flere vidner.